Vælg den retræteform, der passer til dig
Vi tilbyder 3 forskellige retræteformer:
3-dages retræte
Forkæl dig selv med en 3-dages retræte, hvor programmet indbyder til fordybelse, ro og dyb kontakt med dig selv. Nærvær med heste og natur er omdrejningspunktet.
1-dages retræte
Tag en enkelt dag ud af din kalender og oplev hvad nærvær med heste kan. Programmet inviterer til at finde ny inspiration, tid til dig selv og som en velfortjent pause fra hverdagen.
Individuelle ophold
Book et ophold, hvor antallet af dage er op til dig, og hvor programmet tilrettelægges efter dine behov. Der er ikke noget fast dagsprogram, men du kan tilkøbe supervision efter behov.
3-dages retræte
Vores 3-dages retræte, indbyder til ro, selvkærlighed og dyb kontakt med dig selv. Her kan du få en ide om programmet:
Morgen
Du kan vågne tidligt i takt med naturen, se den smukkeste solopgang, hører fuglene synge og mærke naturen vågne. Du kan gå en lille morgentur, lave lidt morgenyoga, sige godmorgen til hestene eller hjælpe til i køkkenet med at lave morgenmad. Du bestemmer selv,
Formiddag (kl. 9-12)
Formiddagene tilbringes sammen med hestene. Vi introducerer det at være i nærvær med heste og den proces, det er. Du bliver guidet i kontakten til hestene, og du kommer til, hvis du ønsker det, at møde *din" hest, hvor vi er med dig på sidelinjen. Når du er klar til det, får du mulighed for at arbejde mere selvstændigt med den eller de heste, du føler kontakt til eller er tiltrukket af.
Frokost og egentid (kl. 13-15)
Vi tilbereder maden og spiser sammen, nogle gange i stilhed, andre gange med hyggelig snak og deling. Egentiden kan bruges på afslapning, at førdøje indtryk og proces, at uddybe din intention eller være i nærværet med hestene.
Eftermiddag (kl. 15-17)
Eftermiddagen tilbringes i den enestående natur, der omgiver gården. Vi vandrer i skov, langs strand, i fuglereservatet, og ad smukke vandreruter. Du kan vandre i fællesskabet eller alene, med en makker, du kan reflektere sammen med, eller i stilhed. Du kan også sidde stille i naturen ved et af de mange udsigts- eller energipunkter.
Middag og aftenhygge (kl. 18-21)
Måltider spises ofte ude, når vejret tillader det. Alternativt spiser vi i pergolaen med udsigt til hestene eller i gårdens køkkenalrum. Du kan altid vælge at spise alene og helt i ro, hvis du ønsker det.
En typisk aften består af en stille gåtur til vandet, se solnedgang over havet, refleksion og afrunding af dagen i fællesskab eller alene, et lille genbesøg hos hestene eller blot at lade roen sænke sig i ro og fred og lade op til næste dag.
Praktiske oplysninger:
Ankomst (kl. 9-10):
Der er ankomst første dag mellem kl. 9-10. Her kan du finde dig til rette, pakke lidt ud og lande. Du kan gå en lille tur, sige godmorgen til hestene eller nyde en kop kaffe/te.
Afrejse:
Der er afrejse sidste dag mellem kl. 16-17.
Pris: kr. 7.500,-
1-dags retræte
kl. 9.00-20.00
Med vores 1-dags retræte kan du opleve, hvad nærvær med heste kan. Programmet inviterer til at finde ny inspiration, tid til selvomsorg og som en velfortjent pause fra hverdagen.
Hvis du kommer langvejs fra, kan du booke en overnatning før og/eller efter retræten.
1-dags retræterne er selvstændige dage, med et fuldt afrundet program. Der er mange forskellige veje at gå og rum, du kan åbne i selvudvikling med heste, og der vil være mange indsigter at tage fat i, udforske og videreudvikle. 1-dags retræterne indbyder derfor til, at du kan gentage dagen så ofte, du ønsker det.
Hvis du har været på vores 3-dages retræte eller et individuelt ophold, kan du også bruge 1-dags retræten som en lille reminder og på at genkalde dig de indsigter, du fik sammen med hestene.
Lidt om programmet:
Morgen
Der er ankomst mellem kl 8.00-9.00. Du kan gå en lille tur, lande, sige godmorgen til hestene eller få en kop kaffe/te og lidt frugt.
Formiddag (9-12)
Programmet starter kl 9.00, og formiddagen tilbringes i nærvær med hestene. Hvis du ikke har været her før, bliver du introduceret til det at være med heste og den proces, det er. Du behøver ikke kendskab til heste i forvejen. Vi tager sammen afsæt i dine intentioner og mål for dagen og reflekterer løbende om mødet med hestene.
Frokost og egentid (13-15)
Vi spiser frokost sammen, hvorefter der er egentid til at fordøje indtryk og proces eller uddybe dine intentioner.
Eftermiddag (15-17)
Eftermiddagen tilbringes i den enestående natur, der omgiver gården. Du kan også vælge fortsat at være i nærvær med hestene.
Middag og afrunding (18-20)
Vi spiser aftensmad sammen efterfulgt af en sidste refleksion og afrunding af dagen.
Pris: kr. 3.500,-
Individuelle ophold
- Vejen hjem til dig selv -
Vores individuelle ophold er for dig, som ønsker en retræte eller et refugieophold, hvor du selv tilrettelægger dine dage, indhold og program, inden for de rammer, vi kan tilbyde.
Antallet af dage er op til dig og dine behov. Der er ikke noget fast dagsprogram, men du kan tilkøbe supervision på timebasis.
Hvis du ønsker det, kan du være her i 100 % stilhed.
Du kan arbejde med dyb afslapning af nervesystem, krop og psyke.
Du kan førdøje indtryk og proces i dit eget tempo, og være uforstyrret med din intention.
Du kan lade dig inspirere af programmet for vores 3-dages retræter og vægte kosten som healing, nærvær med heste og naturen som guide, som det passer dig.
Kosten som healing
Du kan få vejledning i at omlægge eller optimere din kost til grøn, opbyggende og healende mad ud fra den plantebasserede del af Medical Mediums anbefalinger og whole food principperne. Du kan få viden om, hvordan kosten direkte kan understøtte og hjælpe dig i din proces fysisk som psykisk. Kontakt os for uddybende informationer.
Nærvær med heste
Du kan tilbringe al den tid, du vil sammen med hestene, og der er rigtig mange veje at gå sammen med dem.
Du kan bruge nærværet til at finde nye veje, til selvomsorg, som en del af et stressforløb, eller som en pause fra hverdagen.
Hvis du ønsker det, guider vi dig i kontakten til hestene, og du kan møde *din" hest, hvor vi er med dig på sidelinjen. Du kan også arbejde selvstændigt fra starten af med den eller de heste, du føler dig tiltrukket af.
Hvis du ikke har været her før, skal du som minimum regne med 1-3 timers supervision på dit første ophold, i forhold til at være i nærvær med vores heste og den proces, det er.
Naturen som guide
Du kan tilbringe al den tid, du vil i den enestående natur, der omgiver gården. Du kan opleve et mekka at naturperler og nyde den oase, som Nakkehalvøen er. Hvis du vil, kan du vågne tidligt i takt med naturen, se den smukkeste solopgang, hører fuglene synge og mærke naturen vågne.
Du kan vandre i skov, langs strand, i fuglereservatet, og ad smukke vandreruter. Du kan være stille og uforstyrret i naturen ved et af de mange udsigts- og energipunkter og opleve en af Danmarks smukkeste strande. Du bestemmer selv, og dagene behøver ikke være ens.
Praktiske oplysninger:
Som udgangspunkt tilbereder du selv din mad, men du kan efter aftale tilkøbe måltider. Du skal være indstillet på at spise plantebasseret under opholdet. Du kan tilkøbe supervision i, hvordan kosten kan støtte dig fysisk som psykisk.
Pris:
Pr. døgn: kr. 1.200,- inkl. eneværelse med adgang til køkken, bad og toilet samt fri adgang til hestene.
Supervision: kr. 850,- pr. lektion.