Ryttergaarden

Kontakt os

Ryttergaarden

Kontakt os

Det nordlige Odsherred - Sjællands Skagen

Naturen som guide

Vi inddrager aktivt den helt unikke og smukke natur, som omgiver Ryttergaarden. Det er ikke en hemmelighed længere, at naturen har en beroligende og healende effekt på os mennesker. Derfor er naturen også et vigtigt element på vores retræter.

Vi vandrer sammen og alene omgivet af rå og autentisk natur, med skov, strand, fuglereservat og havet i alle retninger. Du kan opleve at den nære kontakt til naturen inviterer til ro og refleksion.

Området er spækket med naturperler, som ligger lige uden for døren. Her finder du et rigt dyreliv med et utal af fuglearter, sommerfugle og insekter samt store folde med fritgående kvæg og heste, Vi samarbejder med naturen, og lader den støtte os i at være mere tilstede, lige nu og her.

Alle årstiderne på Ryttergaarden vil blive oplevet meget tydelige, da vi så vidt muligt følger naturens årshjul, Det gør vi bl.a. med vores permakulturhave og dyrkning af urter, bær og grøntsager,

Vi har fokus på den menneskelige naturlige rytme, som mange mennesker har mistet kontakten til i en travl hverdag. Naturen kan guide dig tilbage, ind i roen og ind i dig selv. Naturen er en del af healingsprocessen.

Om foråret og efteråret kan du desuden opleve alverdens fugletræk, som gør holdt eller samles netop her.

Området omkring Ryttergaarden

Ryttergaarden er omgivet af store, fredede områder, et enestående fugleliv og de smukkeste vandreruter, og et sandt naturmekka, der inddrages på retræterne.

Slettemosen

Slettemosen indbyder til vandring med sine enestående vandreruter og unikke natur. Her er stille, og naturen er uforstyrret, da området er fredet. Her har naturen lov til at hvile og være. Der er et rigt dyreliv, og du kan være heldig at opleve havørnen.

Hov Vig

Hov Vig Fuglereservat byder på en enestående natur. Du kan bl.a. opleve dæmningen, det charmernede bådhus med spise- og opholdsplads, fugletårnet med den smukkeste udsigt over området, skarvkolonien og meget mere.

Ryttergaardens Natur

Alle fotos på hjemmesiden er taget på Ryttergaardens arealer og i det omkringliggende naturområde

Ryttergaarden Retreat

v/Susanne Berg

Sletterhøjvej 9

Nakke

4500 Nykøbing Sj

tlf: +45 30 25 96 01

Email: ryttergaarden@horsemanshipcenter.dk

facebook -- instagram

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE